Smagsoplevelser hos Næsbydale

På Næsbydale Badehotel finder du vores restaurant. Her er åbent for både overnattende gæster, lokale og udefrakommende.
Vi stræber efter ærlig æstetik og gastronomi, som kan matche stedets autentiske og naturskønne omgivelser.

Friske råvarer, lokal forankring og økologi

På Næsbydale Badehotel finder du vores restaurant. Her er åbent for både overnattende gæster, lokale og udefrakommende.

Vi tilbyder Næsbydale-specialiteter, nydelse i caféen – i de stemningsfulde stuer i Baronens Hus, restauranten eller på terrassen med udsigt til dal og fjord.

Med restaurantens stemningsfulde stuer og kulinariske oplevelser ønsker Næsbydale at fortælle historier om kærlighed til friske råvarer, lokal forankring og økologi, når kvaliteten er bedst.

Vores menu

Hos Næsbydale Badehotel er det altid muligt at få noget at spise eller noget sødt til kaffen. Vi serverer mad alle dage både morgen, middag og aften. Husk altid at bestille bord, vi glæder os til at byde jer velkommen. 

Frokostmenu

Aftenmenu

Friske grøntsager og sæsonens varer

Hos Næsbydale Badehotel har vi både dygtige kokke og konditorer, til at udforme fantastisk smagfulde retter både fra det salte og søde køkken.

Med et sæsonbestemt menukort er retterne præget af sæsonens gode råvarer, og du vil kunne opleve flere forskellige slags kød, fisk og et særligt udvalg af friske grøntsager og salater. Køkkenet leger gerne med lokale råvarer og eksperimenterer med forskellige nye retter.

Passion for den rene smag

Inspireret af de sydeuropæiske smage skaber vi måltider, med et strejf af sol og varme og passion for den rene smag.

Vi stræber efter ærlig æstetik og gastronomi, som kan matche stedets autentiske og naturskønne omgivelser. Imens du nyder limfjordsudsigten til Livø og Fur, byder vi på danske og lokale fadøl fra Fur bryghus og Hancock Bryggeri.

I baren finder man også økologisk saft, økologisk sodavand og spænende drinks. Har man brug for at få varmen, står vi klar med kaffe, kaffespecialiteter eller te.

Næsbydales Kagebord

Søndage fra kl. 14.30

Søndage på Næsbydale Badehotel står i det søde køkkens tegn. Derfor holder vi fokus på kage, hvor du kan smage på flere forskellige kager til en samlet pris.

  • Næsbydales Kagebord, inklusiv kaffe 129,-

    Oplev et udvalg af forskellige kager

  • Kaffe ad libitum 38,-
  • Specialkaffe 45,-
  • Lagkage 42,-
  • Kringle 30,-
  • Kransekage 45,-

Læs om renoveringen af Badehotellet